3 råd når du vil tabe dig og ændre vaner

3 råd når du vil tabe dig og ændre vaner

Jeg har samlet 3 råd, som jeg håber, kan hjælpe dig, hvis du ønsker at tabe dig. Det er råd, der fokuserer på de langsigtede mål, dine tanker og udfordrer din “kur-hjerne”

Råd 1: Slip tankerne om at gå på kur

Hvis du har prøvet slankekure, har du sikkert også prøvet at tage det hele på igen. Så derfor er råd nr. 1 at slippe tankerne om slankekur. 

Hvis du slipper tanker om slankekure, har du meget bedre muligheder for succes. Men det kræver samtidig, at du slipper tankerne om, at dine kommende forandringer er tidsbegrænsede. For når kuren stopper, hvad sker der så? Har du fået nye og bedre vaner? Eller har du blot fulgt en bog, opskrifter og kalorietabeller?

Så står du der igen, kan ikke længere holde den strikse kur, bebrejder dig selv og hopper så direkte tilbage til kendte vaner. Det er der jo ikke noget at sige til, for kuren har ikke lært dig nogle nye vaner og strategier. Slankekure arbejder ikke med den mentale del af et vægttab.

Med kure sker der stort set altid det samme: du taber dig, du føler afsavn, du falder tilbage i gamle vaner, du tager på igen.

Når du har et stort ønske om at tabe dig, får ofte fat i den del af vores hjerne, som sætter tanker i gang om at gå på kur, fordi det skal gå stærkt. Ofte sker der også det, at slankekure ses som noget besværligt og en tid, hvor der ikke plads til det mad, som vi elsker. Det betyder, at man virkelig spiser meget, for nu venter der en besværlig kur lige rundt om hjørnet. Så er det med at nyde, inden alt det gode skal skæres væk.

Men sådan behøver det ikke være…

Din hverdag kan indeholde det mad du elsker. Du skal ‘bare’ have strategier til at styre mængderne, fordelingen og opdage dine egne tankefælder og vaner.

Hvis du vil tabe dig og holde kiloene væk, skal du have hovedet med.

Råd 2: Fortæl en ny historie om dig selv

“Jeg er sådan en der….

… er sukkerafhængig. Jeg er sådan en, der let tager på. Jeg er sådan en, der ikke kan tabe sig.”

Hvad det er for nogle historier, du har om dig selv. Hvad fortæller du dig selv? Hvad fortæller du omverdenen?

Vi har alle historier og fortællinger om os selv. Ikke kun relateret til mad, men mange andre ting. “Jeg er sådan en, der aldrig lærer matematik”. Det er noget, jeg ofte har sagt til mig selv og fortalt andre. Jeg er og har været overbevist om, at jeg er ringe til matematik. Men spørgsmålet er, om det er sandt? Har jeg overhovedet udfordret den tanke? Eller fastholder jeg mig selv i en historie og en tankegang?

Uanset hvad det drejer sig om, så er der jo også noget betryggende ved at fastholde en tankegang. Tanker er også vaner. Vaner kan gøre tingene lettere, fordi vi ikke skal bruge så meget energi når vi tænker og udfører en handling. Men vaner kan også fastholde os i det trygge 
– men spørgsmålet er, om det trygge altid er det bedste for os? For hvis vi altid er trygge, så bliver vi heller ikke udfordret. Hvis vi ikke bliver udfordret, så rykker vi os ikke og ser vores verden fra et nyt perspektiv.

Når man f.eks. fastholder en tankegang om, at man er sådan en “som tager på, bare man ser på et stykke kage”, giver det også en tryghed. Det betyder, at man ikke behøver forholde sig til, om det kunne være anderledes. For hvis man skal gøre noget anderledes, kræver det energi at ændre tingene.

Det kræver at man lærer sig selv at kende på ny. Og det kræver, at man er villig til, at begynde at fortælle en ny historie om sig selv.

Har du ting, du ofte fortæller dig selv eller om dig selv? Er det gode ting? Eller er det noget, der holder dig fast i vaner om mønstre, som du egentlig gerne vil bryde?

Råd 3: Identificer what-the-hell effekten

Det er den effekt, der gør, at vi selv oplever at ‘falde i’ og f.eks. overspise, hvilket fører til selvbebrejdelser og herefter mere spisning for “nu har jeg alligevel ødelagt det hele. Det er den effekt, der finder sted, når du f.eks. er på kur, har spist et stykke kage og tænker “hva’ fanden, nu er jeg faldet i, så kan jeg kan lige så godt tage et stykke mere. Det betyder ikke noget, om det er 1, 2 eller 3 stykker”

Effekten vil du måske især kende, hvis du har mange forbud for dig selv eller er på kur. Hvis du ‘falder i’ og spiser noget, som er forbudt i følge kuren eller dig selv, så indtræder denne effekt i stor stil. “Så kan det være lige meget, nu har jeg alligevel ødelagt det”

Tankegangen får os til at spise mere og åbner helt op for de tilladende tanker. Så i stedet for at nøjes med det ene stykke kage, så bliver det en alt/intet tankegang, og vi spiser for meget. Når tanken om at være ‘faldet i’ kommer, så opgiver vi, spiser og derefter bebrejder eller skammer vi os. Og hvis du i forvejen har tendens til at trøste dig selv med mad, så kan disse følelser få dig til at spise mere. Og så kører den negative spiral.

Når du opfanger “what-the-hell tanker” hos dig selv, kan du næste gang prøve noget andet. Øv dig i at nyde pizzaen, kagen, isen eller hvad det er – og stop i tide. Tal ordentligt til dig selv og øv dig i ikke at skælde dig selv ud. Øv dig på et mantra om, at det aldrig er for sent, og at det betyder noget. Det er aldrig for sent at ændre tingene. Du kan gøre det fra næste måltid eller næste dag. Små skridt betyder noget. Det næste sunde måltid betyder noget.

Fokuser på dine mål og ønsker, og ikke på den ‘fejl’ du lige har begået. Vær god ved dig selv. Vejen til dit mål går op og ned, og når det er svært og føles op ad bakke, betyder det ikke, at alt er tabt. Det er her du kan lære mest om dig selv, og de vaner du falder tilbage i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *