Imellem evidens og tro – Hvad skal vi tro, når det kommer til kosten?

Imellem evidens og tro – Hvad skal vi tro, når det kommer til kosten?

Jeg møder dilemmaet hver dag. At jeg selv eller klienterne bliver fanget imellem evidens, tro, håb og pseudovidenskab. Der er så mange råd derude (på nettet, mund-til-mund, TV, bøger, streaming osv.), når det kommer til kost og sundhed. De er min oplevelse, at rigtig mange er blevet forvirrede og måske opgivende i forhold til, hvad det vil sige at spise og leve sundt. 

Sundheden der blev sandheden

Hvad forholder man sig til, når man f.eks. er den generation, som er vokset op i en tid, hvor det har været meget skiftende, hvad der var forbudt. Det har været perioder, hvor fedt var forbudt, og hvor det gik så vidt, at det stegte oksekød blevet skyllet under hanen for at skylle fedtet af. Den strømning medførte en fedtforskrækkelse, som der er mange, der endnu ikke har sluppet.

Så har der været strømninger, hvor sukker har været fanden – og stadig er det på visse områder og kredse. Så tog Palæo verden med storm og pludselig kunne man indtage voldsomme mængder af fedt og kød – så længe man bare holdt sig fra kornprodukter, mælk og sukker.

Så er der detox, hvor overbevisninger er, at man kan udrense sig selv med bestemte grøntsager, olier, ”superfoods” osv. Her bliver en del fødevarer fjernet fra kosten og forarbejdede fødevarer skal man helst holde sig fra. Nå ja, og sukker og gluten og mælk.

Midt i alle disse retninger, råd, tendenser og skræmmekampagner står en masse forvirrede mennesker.

Midt i alle disse retninger, råd, tendenser og skræmmekampagner står en masse forvirrede mennesker. For hvad er sandt? Der er områder hvor forskningen er så god, og bakket op af så meget evidens, at det er gavnligt for alle at følge. F.eks. Sundhedsstyrelsen 10 kostråd. Rådene er ret generelle, hvilket jeg mener på en god måde. De er ikke et forsøg på en fast skabelon.

Der hvor man i min optik skal være ekstra nysgerrig og have de kritiske briller på er, når nogen har fundet SANDHEDEN. Altså der, hvor der ikke er plads til kritiske spørgsmål til den givne kur, livsstil, fødevare eller hvad det drejer sig om. Der, hvor det virker til at være EN sandhed og En eneste vej til et bedre og sundere liv.

Skaber frihed usikkerhed?

Det virker til at frihed inden for kost og sundhed er ret paradoksalt. Det er som om frihed gør mange forvirrede og lidt ængstelige. For når der ikke er en skabelon, så er det også svært at tjekke, om man spiser korrekt. Det kan bl.a. skyldes, at vi i rigtig mange år har hørt på utallige kostråd, som har været mere eller mindre givende og korrekte. 

Vi har bevæget os længere og længere væk fra at spise efter reel sult og mæthed samt at kunne navigere efter de signaler, kroppen sender. Det er der ikke noget mærkeligt i, for vi bliver præsenteret for fødevarer hele tiden og mangler aldrig mad. Desuden har vi også en gigantisk industri, hvor fødevarer og emballage designes, så det fanger både øje og smagsløg.

Den frihed til både mad, og informationsstrømme om mad, er på en og samme tid en frihed og en begrænsning. For midt i mængden af information står en masse forvirrede mennesker, og forsøger at navigere og tage gode valg.

Da detaljen blev vigtigere end helheden

Selvom detaljer omkring kosten (mikro- og makronæringsstoffer f.eks.) er vigtig i forhold til vores sundhed, så kommer det ofte meget i fokus – måske for meget. Lidt ligesom en enkelt fødevare pilles ud af sammenhæng og kommer i fokus, når den f.eks. lovprises for sine egenskaber. Der er masser af fødevarer, som er fantastiske, men de gør det bedst sammen. Ligesom mennesker – de fungerer også bare bedre, når de er sammen med nogen. 

Der er masser af fødevarer, som er fantastiske, men de gør det bedst sammen. Ligesom mennesker – de fungerer også bare bedre, når de er sammen med nogen.

Min oplevelse med mine klienter er, at de i starten er meget bange for at spise ”forkerte” fødevarer, og fokuserer ekstrem på hver enkelt fødevare og mængde. Sommetider så meget, at de glemmer helheden. Så meget detaljefokus medfører ofte stress over, hvad de må og ikke må. Men det har slankekure og sort/hvide kostplaner jo også været med til at fremme. Her er der nemlig fokus på de enkelte fødevarer, gram, tidspunkt der spises og de ”rigtige” og ”forbudte” fødevarer.

Tro, håb og madkærlighed

Dette er ikke oplæg til enten at forkaste evidens og forskning, ligesom det ikke er et forsøg på at afslå alternativ behandling og tilgange til sundhed. Jeg er fortaler af at læne mig op ad det, som der er evidens for. F.eks. Sense som læner sig op ad Sundhedsstyrelsen anbefalinger.

Sense har formået at give rådene en nye indpakning og en fin balance. Der hvor jeg tror, at Sense har ramt rigtig, er balancen mellem friheden og de konkrete råd. Men også balancen imellem den enkelte fødevare og helheden. F.eks. måltidet som helhed og den enkeltes sundhed og glæde som en del af et større sundhedsbillede. Sidst men ikke mindst, har Sense ramt noget essentielt i forhold til selvomsorg og madkærlig. Med devisen om mentalt at starte for fra med de gode valg og måltider, hvis man er faldet i, og prøve at lade selvbebrejdende tanker ligge. Det er måske derfor, Sense har formået at give mange troen på, at man kan tabe sig og holde en sund og normal vægt uden slankekure og de, ofte ødelæggende, tanker som det medfører.

Selvom evidens og forskning er vigtig for os, den måde vi forstår verden, vores viden og udvikling, så må man heller ikke undervurdere det ikke-ratieonelle. Der er andre stærke faktorer på spil, fordi vi ikke er specielt rationelle væsener. Vores tanker, overbevisninger og følelser har kæmpe indflydelse på alle de valg vi tager. Vi er slet ikke så rationelle, som vi tror. Nogle kure, detox og quick fix har måske især nok talt til denne del af os; den der navigerer ud fra følelser.

Evidens står ikke alene, vores følelser står ikke alene, vores tanker står ikke alene, vores krop og sanser står ikke alene. Måske er det den nye ”sundhedsbølge”; en mere faglig, helhedsorienteret tilgang. En tilgang, hvor man ikke skiller kosten fra den enkeltes liv, hverdag, følelser og oplevelser. En tilgang med mere tro på kroppens og hjernens samarbejde og kundskaber – og mindre fokus på one size fits all.

Like this article?

Del på facebook
Share on Facebook
Del på twitter
Share on Twitter
Del på linkedin
Share on Linkdin
Del på pinterest
Share on Pinterest

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *