Sense

I min optik er Sense det bedste redskab til at lære at sammensætte kosten og styre mængderne. Men ikke mindst til at komme væk fra kure og tabe sig uden sort/hvid tænkning.

Med Sense lærer du fleksibiltet omkring maden og får mere frihed. Når Sense kombineres med arbejdet med psyken, er det et meget effektiv værktøj til vægttab og vægtstabilisering. Derfor arbejder jeg som Sense Konsulent, så jeg bedst muligt kan hjælpe dig videre.

Fedmeforsker, Thomas Meinert Larsen, om Sense

“Sense-kostprogrammet baserer sig på naturlige og sunde fødevarer, som i de rigtige mængder giver den optimale mæthed og dermed de bedste forudsætninger for et varigt vægttab.

I forhold til de gældende kostråd anbefaler Sense, at man reducerer sit indtag af kulhydrater endnu mere. Sense lægger sig dog netop hermed fint i tråd med de seneste forskningsresultater om kostens betydning for appetitregulering, vægtregulering og sundhed.

Sense er tillige baseret på en meget enkel måde at regulere kalorieindtaget på, nemlig håndfuldmetoden. Det er en metode, der for mange vil være en effektiv tilgang til at sikre de rigtige portionsstørrelser, som er forudsætningen for at sikre varigt vægttab.

I kombination med kompetent vejledning til at understøtte permanente livsstilsændringer kan Sense-systemet bidrage til øget sundhed og livskvalitet for mange.”

Thomas Meinert Larsen, fedmeforsker fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring

Sense - et værktøj til fornuftig spisning

Med Sense slipper du for kalorietælling og vejning af maden. I stedet får du enkle og overskuelige principper, der hjælper dig til at sammensætte kosten på en måde, der giver dig mæthed og et stabilt blodsukker.

Sense en ’værktøjskasse’, der hjælper dig til at få struktur på dine måltider. Det vigtigste værktøj i værktøjskassen er spisekassemodellen, der giver dig en skabelon for, hvordan du kan sammensætte dine måltider. I Sense kaldes måltider for spisekasser. Du har tre spisekasser til rådighed om dagen. Spisekasserne hjælper dig med at holde styr på dine måltider. Spisekassemodellen består af tre spisekasser, som sammensættes ud fra 3-4 håndfulde mad og 1-3 spiseskefulde fedtstof.

Selvom det er en skabelon, er den ekstrem fleksibel og giver mulighed for at sammensætte de måltider, som du godt kan lide. Sense hjælper dig til at kontrollere mængderne og sammensætningen uden at det bliver besværligt. Du kan spise som resten af familien, men du lærer hvilke ’knapper du skal skrue på’ for en kost det er rigtig sammensat.

Hvis du nyder et stykke kage, en is eller noget andet lækkert så lukker du efterfølgende spisekassen og spiser fornuftigt igen, når du når til næste måltid (spisekasse). I Sense er intet forbudt, men det handler om, at kommer godt videre, når du har spist noget, som er meget kalorierigt.

Jeg hjælper dig mod dine mål - det rette tidspunkt er nu...

Du får den bedste kombination med kostvejledning, Sense principperne og coaching. Velvære i krop og hoved.

Se mere om Sense her